I år fejrer vi 100-års jubilæet for genforeningen af Danmark og Sønderjylland!
Efter den 2. slesvigske krig i 1864 mistede Danmark Sønderjylland, men efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev Sønderjylland igen en del af Danmark på baggrund af en demokratisk afstemning i juni 1920. Det har vi lavet et løb om til mellemtrinnet, og vi håber at I har lyst til at udsætte jeres elever for det, så de både kan få lidt frisk luft og samtidig blive klogere på Sønderjyllands spændende historie.
Der følger i øvrigt en lærervejledning med, hvor opsættelse af materialet og udførelse af løbet beskrives til punkt og prikke. Derudover består lærervejledningen også af uddybninger til flere af teksterne på posterne, som læreren kan snakke lidt om i forlængelse af gennemgangen af elevernes nedskrevne svar. Men det er selvfølgelig kun et forslag.
Materialet indeholder:
- 1 lærervejledning
- 11 forskellige poster
- 3 kort til posterne (læs mere i lærervejledningen)
- 1 svarark til elever (vi foreslår 1 pr. gruppe)
God fornøjelse!
Venlig hilsen MysterieArkivet