Løb om Danmarks besættelse

0,00 kr

Vi har lavet et løb om besættelsen og befrielsen af Danmark i anledning af begge jubilæer i år. Umiddelbart er besættelsen måske ikke et børnevenligt emne, men vi har kogt de vigtigste begivenheder ned og givet et indblik i besættelsen, som eleverne kan relatere til og forstå.

Løbet er kronologisk opbygget, men posterne kan også løses i en anden rækkefølge, så derfor kan det både være et stjerneløb og et “almindeligt” løb. Hver post har i stedet for et tal fået et dyr, og rækkefølgen kan eleverne se på deres svarark. Fordi det er dyr og ikke tal eller bogstaver, behøver man ikke løse opgaverne i en kronologisk rækkefølge, så der er mulighed for at sprede dem ud på ruten. På hver post er der en tekst om et emne og et spørgsmål til den forudgående post. De svarer på spørgsmålet på deres svarark. Hver post har et enkelt svar med en uddybende forklaring.

Selve posterne er lavet så de kan printes på farvet papir, og dermed kan man lave flere ruter og flere hold, så eleverne bliver spredt ud.

Materialet består af:

  • 12 poster
  • 1 svarark
  • 1 facitliste

Hvis I bruger løbet og har nogle kommentarer, så vil vi meget gerne høre fra jer på: os@mysteriearkivet.dk

Velkommen til MysterieArkivet, stedet hvor historie og kultur vækkes til live på en sjov og spændende måde!
Vi består af Trine Tind Hugger, cand.mag. i historie og performance design, og Thomas Gatzwiller, cand.mag. i dansk og engelsk.
Trine er en fantasifuld formidler med erfaring i udstillinger og events, der forstår at fortælle om kulturhistorien på en sjov og engagerende måde. Thomas er en underviser, der ligeledes lægger vægt på at gøre kulturhistorien interessant for både børn og voksne.
Sammen har vi dannet MysterieArkivet!
MysterieArkivet gør formidling og undervisning både sjov og spændende! Hvilken effekt har formidling, hvis den ikke formår at fange brugerne? Og hvor effektiv er undervisning, der ikke giver lyst til at lære mere?
I MysterieArkivet laver vi edutainment, der engagerer dine brugere såvel som elever. Gennem fangende formidling og umanerlige undervisningsforløb vækker vi mysterier til live og appellerer til nysgerrighed og læringslyst.
Derudover laver vi også brugerundersøgelser, der kan gøre dig klogere på din målgruppe, og vi tilbyder også sparring på din egen formidling.
Betalingskort
Menu
Shop