Her får du et billedlotteri, som vi kalder ordlotteri. Spillet består af billeder og tilhørende lydrette ord på 2 bogstaver. Gennem ordlotteriet øver eleverne lydering af 2 bogstaver.
Ordlotteriet er udarbejdet til vores “Læsekuffert 1”, som er en lille kuffert med forskellige bogstavspil, eleverne kan låne med hjem, hvis de har udfordringer med læsningen.
Det anbefales at materialet lamineres. Spillereglerne i læsekufferten har vi udformet som huskenøgler, så de sidder samlet i en nøglering.
Spilleregler for 2-4 deltagere.
Niveau 1: Brug kun 2 plader med tilhørende ordkort, da det er mere overskueligt
Niveau 2: Brug alle 4 plader + alle ordkort
Hver deltager får hver 1-2 plader. Læg de udvalgte kort med bagsiden op. Eleven trækker ét kort af gangen og læser, hvad der står på kortet. Den deltager, der har det matchende bogstav på pladen, får kortet.
Materialet indeholder:
- 4 plader med bogstaver
- 24 ordkort med lydrette ord på 2 bogstaver