Hvordan hjælper man eleverne med at komme længere end et referat og få øje på alt det, novellen ikke siger direkte?
Læs mellem linjerne er et visuelt og digitalt elevhæfte, der guider eleverne trin for trin gennem arbejdet med en novelle. Hæftet er ikke bundet til en bestemt tekst, men kan anvendes til både ældre og nyere noveller.
Eleverne begynder med deres forventninger og umiddelbare læseoplevelse. Derefter undersøger de novellens handling, konflikt, personer, fortæller, synsvinkel, komposition, tid, sprog, virkemidler, symboler og tomme pladser. Undervejs trænes de i at finde konkrete tekstbeviser og forklare, hvordan deres iagttagelser understøtter en fortolkning.
Forløbet afsluttes med en kreativ Remix-lab, hvor eleverne blandt andet kan skrive en manglende scene, ændre synsvinkel, skabe en ny slutning eller omskabe en scene til et andet format. Til sidst samler eleverne deres vigtigste pointer i en exit ticket og vurderer deres eget faglige arbejde.
Materialet indeholder:
- Lærervejledning
- Opgaver før, under og efter læsningen
- Arbejde med handling og konflikt
- Personkarakteristik med tekstbeviser
- Fortæller og synsvinkel
- Komposition og tid
- Sprog og virkemidler
- Symboler, tomme pladser og det usagte
- Tema, budskab og samlet fortolkning
- Kreativ Remix-lab
- Exit ticket og selvevaluering
- Kolofon og vilkår for brug
Praktisk information:
Målgruppe: 7.–9. klasse
Omfang: 14 sider
Tidsforbrug: Ca. 6–8 lektioner
Arbejdsform: Individuelt, i makkerpar eller som grundlag for fælles klassesamtaler
Hæftet er udviklet til digital brug. Eleverne åbner materialet på deres computer og skriver deres nummererede besvarelser i et separat dokument. Læreren kan anvende hele hæftet som et samlet novelleforløb eller udvælge de sider, der passer til klassens fokus og den valgte novelle.



