”Kluddermors Taletidskort” er et redskab til fastholdelse af den visuelle opmærksomhed, og kan bruges til struktureret billedsamtale og som middel til at træne barnets ordforråd. Barnet bør opfordres til at sætte ord på de ting det vælger, og evt. også forklare, hvordan tingene hænger sammen, hvad de bruges etc.
Materialet er en del af Forlaget Kluddermors læringssystem “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at leg og læring går hånd i hånd.
Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://bubbleminds.dk/udgivere/forlaget-kluddermor/
Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/
Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm. en gang om måneden, så skriv din mailadresse til forlagetkluddermor@gmail.com.
Formål med materialet
Dette materiale er en del af Kluddermors Førskolepakke, som ligeledes kan købes hos Bubbleminds.dk. Pakken understøtter den sproglige opmærksomhed og den matematisk-logiske tænkning via struktureret samtale og finmotoriske røre-gøreaktiviteter. ”Førskolepakken” indeholder i alt 35 skoleforberedende aktiviteter til mange timers leg og læring for de ældste børnehavebørn og de alleryngste skolebørn.
Målgruppe
Materialet henvender sig til de ældste børnehavebørn, samt 0. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte.
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de 10 taletidskort ud. Køb nogle tøjklemmer, og du er i gang. Tal med barnet om billederne og find de ting der går igen på de små billeder. Der er fem rigtige ting pr. billede. Lad barnet selv sætte klemmerne rigtigt på, så også finmotorikken trænes. Materialet kan bruges igen og igen.
Materialet er på 13 sider, heraf 10 opgavesider.