Tilbud

Alle Kluddermors Læseklemmer

99,00 kr

Her får du alle 296 “Læseklemmer” med både store og små bogstaver! Spar 20 % i forhold til at købe alle materialerne enkeltvis.

”Kluddermors Læseklemmer” med både store og små bogstaver, er en serie på i alt ti materialer. Serien er et anderledes og motiverende redskab, som hjælper eleverne med at træne fonemlydene og den vigtige lydsyntese, og derigennem påbegynde den allerførste læsning.

NB! Materialerne i serien findes med både sort og hvid baggrund. Begge dele er vedlagt i denne pakke.

I serien arbejdes med de korte lydrette ord på to bogstaver, idet ordene følger de regelmæssige stavekonventioner, og med langsomt stigende progression sættes flere ord på, derefter længere ord og længere, sværere sætninger, så eleven til sidst præsenteres for 5-6-ords-sætninger og ord på fire bogstaver.

Serien er en del af Forlaget Kluddermors Læseprogram, hvor der arbejdes med udviklingen fra legelæser til lydbaseret læser. Se i øvrigt Kluddermors Læseslange, for et samlet overblik over de 30 trin i læseprocessen. Læseslangen kan downloades gratis på følgende link: Læseslangen

Anvendelse

Print ud, laminér og klip læsekortene ud. Køb nogle tøjklemmer, og du er i gang. Materialet kan bruges igen og igen. Lad børnene arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan børnene evt. bytte og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.

Pakken indeholder alle 10 Læseklemmeopgaver.

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node.

…og på Youtube:

Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.

Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.

Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.

Se mere fra Forlaget Kluddermor her:

Forlaget Kluddermors egen hjemmeside: http://www.forlagetkluddermor.com

Du kunne også være interesseret i...