”Kluddermors Spejlkabinet” giver førskolebarnet flere gode værktøjer til matematisk-logisk tænkning og begyndende forståelse for match og spejling.
Formål med materialet
Dette materiale er en del af ”Forlaget Kluddermors Førskolepakke”, som ligeledes kan købes hos Bubbleminds.dk. Pakken understøtter den sproglige opmærksomhed og den matematisk-logiske tænkning via struktureret samtale og finmotoriske røre-gøreaktiviteter. ”Førskolepakken” indeholder i alt 35 skoleforberedende aktiviteter til mange timers leg og læring for de ældste børnehavebørn og de alleryngste skolebørn.
Målgruppe
Materialet henvender sig til de ældste børnehavebørn, samt 0. klasse og specialundervisningen. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte.
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de 18 spejlkort ud. Sæt velcro bag på kortene og på spejlene med de røde rammer, så de to dele hæfter til hinanden. Barnet skal nu finde frem til dyrenes spejlbilleder, og sætte dem rigtigt på. Lad børnene arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan børnene evt. bytte og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring. Materialet kan bruges igen og igen.
Materialet er på 7 sider, heraf 4 opgavesider.