Fødselsdagskompositioner

Når man har fødselsdag, skal der selvfølgelig synges – eller spilles – en rigtig god fødselsdagssang. Men denne gang skal du selv lave sangen ved hjælp af dette kompositionsværktøj.

Normal pris:

50  kr

Start med at printe alle kortene ud. Print på begge sider af papiret, så du har noder/nodelinjer på den ene side og dyrebillederne på den anden side. Du kan laminere kortene for bedre holdbarhed. Vil du skrive på dem, efter de er lamineret, kan du skrive med en sprittusch og viske ud igen med en klud med lidt sprit på. Vil du selv lave din egen rytme, skal du bruge kortene, hvor der kun er én nodelinje. Vil du lave din egen melodi, skal du bruge kortene med nodelinjerne og starte med at skrive dine egne små melodier på kortene. Der er med vilje ikke skrevet hverken G-nøgler, taktart, evt. fortegn eller taktstreger. Du kan tilføje dem, hvis du synes de mangler. Når du har fundet de tre kort, du vil bruge, skal du lægge dem på en linje med et kort øverst, det næste lige under og det sidste kort nederst. Du kan komponere på mange måder. Her kommer tre forslag til, hvordan du kan bruge kortene. 1: Start med at lægge alle kortene med dyresiderne opad, og saml det, dyr du synes ser sjovt ud. Vend kortene, og spil den melodi, du har lavet. 2: Start med at lægge alle kortene med melodilinjerne øverst. Træk tre tilfældige kort. Spil din melodi, og se, hvordan dyret ser ud bagefter. Passede kortene sammen, eller fik du tre hoveder? 3: Træk tre kort uden først at se, hvilke kort du vælger. Enten kan du spille din melodi først og så se dyret bagefter, eller også kan du starte med at se dyret og så derefter spille din melodi.

Kig endelig også forbi:

Fløjter på tværs har fokus på især instrumentalpædagogik og dansksproget undervisningsmateriale for fløjtenister og andre instrumentalister i alle aldre.

Initiativtagerne bag Fløjter på tværs er Anne Fontenay og Christina Enig, der begge har mere end 20 års erfaring som fløjtelærere for fløjteelever på forskellige niveauer og i alle aldre.

Fløjter på tværs henvender sig både til fløjteelever og -undervisere, men også til andre interesserede, der gerne vil i gang med at spille tværfløjte. Alle materialerne er også velegnet til andre instrumentalister og kan desuden bruges i den almindelige musikundervisning. Her kan du bruge alt det teoretiske materiale eller de enkle fløjtebøger hvor de blot bruger TooT-fløjten eller blokfløjten.

Du kan også kigge forbi:

Velkommen til Fløjter på tværs!

Betalingskort
Menu
Shop