I disse nye hovedstykkemelodier er idéen at man skal spille duetter. Men denne gang er det ikke kun med to hovedstykker. Jeg har brugt en del andre ting, som man normalt ikke bruger i den traditionelle fløjteundervisning. Det gør at undervisningen gerne skulle blive mere varieret og måske også lidt sjovere. Man kan selvfølgelig bruge andre rytmeinstrumenter, hvis man ikke har de instrumenter jeg har, brugt til rådighed.
Har man ikke overskud eller materialer til at lave den lille larve, kan man fx bruge en piberenser som larve.
Der er flere teknikker, som kan afprøves og der er også sange med udvidede teknikker som man traditionelt ikke lærer, før man har spillet i mange år. Alle duetterne kan spilles af to elever på nogenlunde samme niveau eller en elev og læreren.
Nogle duetter er skrevet som traditionelle duetter hvor man skal man spille sammen på samme tid, andre er skrevet som ekkospil og nogle skal man vente til det bliver ens tur.
Til alle melodierne er der skrevet en forklaring til hvordan man skal spille den og forslag til forskellige toner eller teknikker man kan bruge.
- Instagramprofil: @floejterpaatvaers
- Hjemmeside: https://floejterpaatvaers.dk