Muzikzak Solfa – 7 håndtegn og solfadyr

Lær de syv vigtigste håndtegn i solmisation og deres navne. Solmisation er et godt musikpædagogisk redskab og hjælper til at få en god intonation, følge direktion og synge flerstemmigt.  Ydermere er det med til at øge bevidstheden om egen og andres rolle i den musikalske udfoldelse og dermed give bedre forudsætninger for at deltage og nyde sammenspil og korsang med andre.

Normal pris:

0  kr

For bedre at kunne huske håndtegnenes navne indeholder bogen et dyr til hvert håndtegn. Dyrenavn og egennavn starter begge med håndtegnets to bogstaver og lyd. Hvert dyr og håndtegn har desuden en fælles farve, som passer til dyret. De syv dyr er: Dovendyret Dorrit, Ræven René, Missen Mille, Fasanen Fabricius, Soen Solvej, Lammet Laura og Tigeren Tilde.

Elevbogen er gjort så intuitiv som muligt. Det er i alle opgaver markeret med rødt, hvad eleven skal gøre for at løse opgaven. Man behøver derfor ikke kunne læse sikkert for at kunne arbejde selvstændigt med materialet. Bogen indeholder opgavetyper, som de fleste kender og kan lide at lave: Labyrinter, skriv efter-opgaver, tælleopgaver, farveopgaver samt opgaver, hvor man skal sætte streger eller ringe. Alle løsninger samt forslag til relevante musikaktiviteter og sange kan findes i den tilhørende lærervejledning.

Antal sider: 40

Betalingskort
Menu
Shop