Sådan er forløbet bygget op
Forløbet starter med to korte opstartsopgaver, du kan bruge som en let indgang til emnet. Derefter følger fire færdighedslektioner (længde, vægt, rumfang og tid), en samling på elleve “grublere” i stigende sværhedsgrad, bevægelseslektioner hvor eleverne gætter, måler og beregner fart i praksis – og til sidst to åbne undersøgende opgaver uden ét facit, til de elever der vil noget mere. Derudover er der et seperat problemregningssæt, der omhandler måleenheder, har samme opbygning som FSA, men er tilpasset 6.klasse.
Jeg tror på ægte differentiering
Jeg er ikke tilhænger af, at dygtige elever bare får “mere af det samme”, når de er hurtigt færdige. Derfor er grublerne og de undersøgende opgaver bygget, så de rent faktisk udfordrer og fastholder motivationen hos de stærke elever – ikke bare fylder tiden ud.
Digitale kompetencer i praksis
Eleverne arbejder bevidst meget i Google Sheets gennem hele forløbet – ikke fordi det er nødvendigt for at løse opgaverne, men fordi det vender dem til et værktøj, de får god brug for resten af skoletiden. Der følger færdige Sheets-skabeloner med til både bagedagen og problemregningen, samt et hjælpeark med de mest brugte funktioner.
Materialet indeholder:
- Elevhæfte med alle lektioner
- Lærervejledning med tidsplan og didaktiske overvejelser
- Separat FSA-inspireret problemregningssæt med tabeller, diagrammer og figurer
- Sheets-skabeloner, klar til brug
- Facitliste
Alt er testet i min egen 6. klasse, men du altid vælge ud og rette til, så det passer til din klasse.








