Sketchbook – Min by (Personlig licens)

Hvis du vil male digitale billeder med din klasse, er solnedgange altid et godt motiv – det tiltaler de allerfleste. Undervejs får eleverne lært mange digitale færdigheder – se mere herunder

49,00 kr

At male digitalt åbner op for en verden af nye muligheder inden for billedkunstundervisningen.

Ved at bruge programmer som Sketchbook kan eleverne nemt eksperimentere med farver, perspektiver og kompositioner, uden at bekymre sig om at spilde maling eller ødelægge det, de tidligere har lavet.

Den digitale verden giver eleverne mulighed for at fortryde fejl, justere detaljer og udforske forskellige stilarter, og det får dem til at eksperimentere mere.

Derudover er digitale værktøjer ofte mere økonomiske end traditionelle malematerialer, og de giver eleverne mulighed for at dele deres kunst med andre på en nem og hurtig måde. Ved at arbejde digitalt, kan eleverne udvikle deres kreative selvtillid og opdage nye måder at udtrykke sig på.

Hæftet er en fortsættelse af ”Sketchbook for børn og unge”, men kan sagtens bruges selvstændigt, hvis du og eleverne kender programmet. Sketchbook er en fantastisk digitalt maleapp, der kan bruges uden registrering (og deraffølgende GDPR-problemer) – og så er den GRATIS til chromebooks, iPads (og andre tablets) og telefoner (både Android og iPhone).

Dette hæfte indeholder hele 2 forløb – dels en analyse og en parafrase af David Hockneys forårsbilleder fra Woldgate, dels malerier ud fra deres egne fotos. Temaet i gennemgangen er “Min by”, men du kan nemt bruge andre temaer – det kræver blot nogle gode referencefotos.

Gennem dette projekt har eleverne mulighed for at bruge alt de har lært om Sketchbook. Ved at tage udgangspunkt i fotos, hjælpes alle eleverne til at få succes og gode værker.
Forløbet er afprøvet i en ganske almindelig folkeskole i 4. klasse, men kan med fordel bruges af ældre klasser. Du kan bruge teknikkerne til at arbejde med mange andre temaer, så det er oplagt at bruge også på valgholdet.

Materialet indeholder:
36 siders inspirationshæfte, hvoraf 2 af elevsider til Hockney-delen og 12 af siderne er en guide med arbejdsgangen – lige til at printe til eleverne, så de kan blive mere selvhjulpne.

“Personlig licens” er en billig udgave til dig, der selv vil eje hæftet.
Det kan du tage med dig, hvis du flytter skole.
Du må gerne have hæftet både på dine computere og din tablet, og du må printe den til eget brug – maleguiden og elevsiderne må naturligvis gerne kopieres til din egen undervisning.
Men du må IKKE lave fildeling eller udlevere kopier til dine kollegaer og venner.
Hvis du ønsker at dele hæftet med dine kollegaer på afdelingen, skal du i stedet vælge hæftet med “Afdelingslicens”.

Lærer, blogger, forfatter, kursusholder og kunstner.

I sit job som lærer er FruBilledkunst/Tina Kejlberg meget optaget, af hvordan man effektivt formidler viden. Det kræver høj faglighed og god struktur. I hæfterne deler hun sin viden, sådan at du også kan komme til at lave fantastiske undervisningsforkøb – uanset om du er ny eller erfaren billedkunstlærer, og uanset om du har linjeuddannelse eller ej.

Det er nemt at finde inspiration til aktiviteter på nettet, men for FruBilledkunst er det vigtig, at man har et mål med det man laver – at eleverne lærer noget. Derfor finder du ingen skabeloner hos hende, men f.eks. tegneguides, der lærer børnene at “angribe” et motiv på en hensigtsmæssig måde. Du lærer, hvordan du skal guide dem gennem optegningen af hovedmotivet, men elevernes billeder bliver fyldt med personlighed. Bagefter giver du dem forskellige forslag til resten af billedet. Det er ikke aktiviteter – det er undervisning.

Betalingskort
Menu
Shop