I dette hæfte lærer eleverne, hvordan de kan lave troværdige fotomanipulationer.
De arbejder i lag, fritlægger elementer, sammensætte forskellige billeder og lærer nogle af de grundlæggende værktøjer i Photopea, der både ligger i Skoletube og frit tilgængeligt på nettet.
Forløbet er lavet, så du kan bruge ”plug-and-play”, selv hvis du ikke selv er en teknikhaj. Hæftet er en parallel til ”Lær at lave fotomanipulerede fantasidyr”, hvor eleverne arbejdede med Pixlr, men da ikke alle skoler tillader at man bruger programmet, har jeg skrevet dette hæfte ud fra Photopea.
Materialet indeholder:
- 32 siders PDF-hæfte – herunder 12 siders guide, så eleverne kan arbejde selvstændigt med projektet, hvis du ønsker det. Derudover 4 siders ekstra udfordring: “Hop selv ind i billedet”. Lige til at bruge i din undervisning!
Lærer, blogger, forfatter, kursusholder og kunstner.
I sit job som lærer er FruBilledkunst/Tina Kejlberg meget optaget, af hvordan man effektivt formidler viden. Det kræver høj faglighed og god struktur. I hæfterne deler hun sin viden, sådan at du også kan komme til at lave fantastiske undervisningsforkøb – uanset om du er ny eller erfaren billedkunstlærer, og uanset om du har linjeuddannelse eller ej.
Det er nemt at finde inspiration til aktiviteter på nettet, men for FruBilledkunst er det vigtig, at man har et mål med det man laver – at eleverne lærer noget. Derfor finder du ingen skabeloner hos hende, men f.eks. tegneguides, der lærer børnene at “angribe” et motiv på en hensigtsmæssig måde. Du lærer, hvordan du skal guide dem gennem optegningen af hovedmotivet, men elevernes billeder bliver fyldt med personlighed. Bagefter giver du dem forskellige forslag til resten af billedet. Det er ikke aktiviteter – det er undervisning.