Dyk ned i det omfattende undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i den unge munk Ansgar og er målrettet historie- og kristendomsundervisning. Det er også oplagt at samarbejde med kirker og museer om materialet (der er udviklet egne forløb til dem). Find det samlede materiale på www.hvem-ansgar.dk
Fortællingen tager udgangspunkt i den unge munk Ansgar, også kaldet Nordens apostel. Hans mission står som en ny retning for Danmark, da han bragte kristendommen med sydfra til danerne – mere end 100 år før, Harald Blåtand rejste Jellingstenen.
Vi følger kristendommens vej fra historierne om Jesu korsfæstelse og genopstandelse fra en klippehule på bjerget Golgata uden for Jerusalem, via Romerriget og videre ud i Europa, forbi et kloster i Nordfrankrig med den unge elitemunk Ansgar – og hans rejse videre op til vikingerne og de nordiske guder i Danmark, hvor han får lov til at bygge de to første kristne kirker.
Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden og Ole Kirk’s Fond.
Alle otte film og musikvideoer kan ses direkte på YouTube fra DKM’s kanal

