Udfordring → Handling | Visuelt redskab til faglig refleksion og handling |

Hvordan kommer vi fra at tale om en udfordring til faktisk at gøre noget ved den?

30,00 kr

Udfordring → Handling er et visuelt og praksisnært redskab, der hjælper professionelle med at skabe struktur, fælles forståelse og retning i arbejdet med pædagogiske udfordringer.

Vi kender det sikkert alle sammen. Vi sidder til et møde, drøfter en udfordring, deler perspektiver og får måske også gode idéer. Men hvordan sikrer vi, at vores refleksioner bliver omsat til konkrete handlinger i praksis?

Med Udfordring → Handling får I en enkel visuel ramme, der guider jer gennem en systematisk proces – fra den første beskrivelse af udfordringen til konkrete tiltag og aftaler om opfølgning.

Fra udfordring til handling – i seks trin:
Materialet tager jer gennem seks centrale trin:

  1. Udfordring – Hvad sker der, hvornår sker det, og hvornår sker det ikke?
  2. Hypotese – Hvad tror vi, der er på spil?
  3. Mål – Hvad vil vi gerne opnå?
  4. Undersøgelse – Har vi brug for mere viden?
  5. Tiltag/handlinger – Hvem gør hvad, og hvornår?
  6. Opfølgning – Hvordan og hvornår følger vi op?

De visuelle skabeloner hjælper med at fastholde fokus, skabe overblik og sikre, at alle arbejder i samme retning.

Brug materialet til at:

  • Skabe struktur og retning på teammøder og faglige sparringsmøder.
  • Undersøge pædagogiske udfordringer fra flere perspektiver.
  • Skelne mellem observationer og antagelser.
  • Skabe fælles forståelse og formulere konkrete mål.
  • Omsætte refleksioner og idéer til realistiske handlinger.
  • Sikre tydelige aftaler om ansvar og opfølgning.

Et redskab til fælles faglig refleksion
Udfordring → Handling er særligt velegnet til pædagogiske teams, vejledere, ressourcepersoner og andre fagprofessionelle, der arbejder med udvikling af pædagogisk praksis.

Redskabet kan anvendes på både skole- og dagtilbudsområdet og i andre sammenhænge, hvor der er behov for at undersøge en udfordring og finde fælles handlemuligheder.

Faciliteringsvejledning – hjælp til at komme i gang
Til de visuelle skabeloner medfølger en faciliteringsvejledning, som giver inspiration til, hvordan du kan lede processen.

Vejledningen indeholder forslag til mødeforberedelse, spørgsmål, arbejdsformer og tidsrammer.

Den tager udgangspunkt i et møde på cirka 60 minutter, men kan naturligvis tilpasses jeres behov og rammer.

Du behøver ikke have erfaring med grafisk facilitering for at bruge materialet. Skabelonerne hjælper med at skabe den visuelle struktur, så I kan koncentrere jer om det faglige indhold.

Du modtager:

  • En digital PDF med 2 visuelle skabeloner.
  • En faciliteringsvejledning på 7 sider.
  • Konkrete refleksionsspørgsmål og forslag til en struktureret mødeproces.
  • Materiale, der kan printes, vises på skærm eller bruges som inspiration til egne skabeloner på en flipover.

Et visuelt redskab, der hjælper med at gøre faglige refleksioner konkrete og skabe sammenhæng mellem det, vi taler om, og det, vi gør i praksis.

Jeg hedder  Tine Mathiesen, og jeg arbejder som inklusionsvejleder på en folkeskole, og er uddannet pædagog. Jeg har bred erfaring med specialpædagogik i skoleregi.

Jeg er visuelt orienteret og glad nybegynder i forhold til “grafik og pædagogik”.

Jeg arbejder med visuel understøttelse af undervisning, samtaler med elever og som mødeleder i forskellige sammenhænge.

Jeg er ikke så optaget af at lave stor kunst, men af at lave materialer, der VIRKER, og som gør en forskel i forhold til elevernes overblik eller retningen i en proces eller på et møde.

Motto: “PYT MED PERFEKT!

INSTAGRAM:

https://www.instagram.com/tines_tusher/

 

Betalingskort
Menu
Shop