Skole/hjem-samtalen | Visuelt samtaleredskab |

Hvordan skaber vi en skole/hjem-samtale, hvor eleven er i centrum, og hvor alle får mulighed for at bidrage?

30,00 kr

Skole/hjem-samtalen er et visuelt samtaleredskab, der hjælper med at skabe struktur, overblik og et fælles udgangspunkt for samtalen mellem elev, forældre og skole.

Med enkle illustrationer og fire genkendelige temaer bliver det lettere at komme omkring både det faglige, sociale og personlige – og ikke mindst give plads til elevens eget perspektiv.

Materialet tager udgangspunkt i fire centrale områder:

  • Fagligt – Hvordan går det med læring og skolearbejde?
  • Socialt – Hvordan fungerer relationerne og fællesskabet?
  • Hjem/fritid – Hvad fylder i elevens liv uden for skolen?
  • Trivsel – Hvordan har eleven det?

Brug materialet til at:

  • Skabe en tydelig og genkendelig ramme for skole/hjem-samtalen.
  • Give eleven en mere aktiv rolle i samtalen.
  • Sikre, at samtalen kommer omkring flere sider af elevens liv.
  • Understøtte dialogen mellem elev, forældre og skole.
  • Skabe et fælles visuelt udgangspunkt, som alle kan vende tilbage til under samtalen.

To versioner – samme fælles udgangspunkt
Materialet indeholder to visuelle udgaver af Skole/hjem-samtalen. Det giver mulighed for at vælge den version, der passer bedst til eleven, samtalens form og dine egne præferencer.

Eleven i centrum
En god skole/hjem-samtale handler ikke kun om, hvordan det går i skolen, men også om, hvordan eleven oplever sin egen hverdag.

Med det visuelle overblik bliver det lettere at holde fokus på hele barnet og skabe plads til både ressourcer, udfordringer og det, der er vigtigt for eleven.

Materialet kan bruges som en fælles visuel dagsorden under samtalen eller som forberedelse sammen med eleven, eller som referat af samtalen, hvis der skrives direkte i skabelonen under samtalen.

Skabelonen er oprindeligt lavet i samarbejde med en flersprogsvejleder, der manglede visuel understøttelse af indhold i samarbejdet med familier med anden etniske herkomst end dansk.

Desuden er den brugt af børnehaveklasselederen på den skole, jeg selv arbejder på.

Hendes tilbagemelding er:

“Jeg har brugt skole-hjem-samtale-skabelonen  i børnehaveklassen. Den giver et godt overblik for børn og voksne.  Når A3 plakaten ligger på bordet, er den med til at sikre, at vi når hele vejen rundt om barnet i løbet af samtalen. Klar anbefaling herfra👍 Plakaten er kommet for at blive til mine skole-hjem-samtaler 🙂”

Du modtager:

  • En digital PDF-fil med 2 versioner.

 

Jeg hedder  Tine Mathiesen, og jeg arbejder som inklusionsvejleder på en folkeskole, og er uddannet pædagog. Jeg har bred erfaring med specialpædagogik i skoleregi.

Jeg er visuelt orienteret og glad nybegynder i forhold til “grafik og pædagogik”.

Jeg arbejder med visuel understøttelse af undervisning, samtaler med elever og som mødeleder i forskellige sammenhænge.

Jeg er ikke så optaget af at lave stor kunst, men af at lave materialer, der VIRKER, og som gør en forskel i forhold til elevernes overblik eller retningen i en proces eller på et møde.

Motto: “PYT MED PERFEKT!

INSTAGRAM:

https://www.instagram.com/tines_tusher/

 

Betalingskort
Menu
Shop