I dette materiale lærer eleverne:
- Vejen fra ide til produkt
- Vigtigheden af en autentisk modtager
- Tidsplanens vigtighed
- Undersøgelse af marked, produkt mm.
- At arbejde med formgivning før den egentlige udførelse
Kære kollega
Dette materiale er til undervisningen i håndværk og design – tiltænkt hele mellemtrinet og helt frem til valgfagsprøven i udskolingen, men på forskellige planer.
Materialet kan være omfattende, og det er derfor ikke tænkt, at eleverne læser hele hæftet igennem før de starter. Det er nærmere tænkt, at eleverne præsenteres for en kategori ad gangen. Du kan med andre ord printe hele bogen og bruge enkelte sider af gangen, eller udskrive det du har brug for.
Hvis materialet så småt introduceres i 5. klasse ved fælles gennemgang, arbejde med forståelse og indhold, kan materialet danne grundlag for undervisningen i 6. og 7. klasse samt til afgangsprøven. Plakaterne kan støtte eleverne undervejs.
Dette hæfte må må kopieres, udskrives, deles til lærerens elever, eller på skolens egen undervisningsplatform på den skole, der har købt materialet. Materialet må dog ikke deles med andre skoler.
God fornøjelse
Signe Strømberg – DelViden.nu