Lille Mille og rebet i træet – undervisningsmateriale

Normal pris:

0  kr

Inspirationsmateriale til undervisningen i 0-2 klasse baseret på bogen ’Lille Mille og Rebet i Træet’

I det følgende skal vi arbejde med begrebet ’fantasi’. Fantasi er en abstrakt størrelse, der kan være vanskelig at forstå, for hvad er det? Hvad sker der, når vi bruger den? Hvordan bruger vi fantasien, og kan vi miste den?

Nedenfor findes inspirationsmateriale til undervisningen, hvor jeg lægger vægt på legende, interaktiv klasseundervisning, idet fantasi opstår særlig godt i samspil med andre og i leg. Indledningsvist findes spørgsmål som oplæg til plenumsnak i klassen, da det kan være godt at sætte ord på begreber, der er svære at forstå. 

At bruge sin fantasi styrker kreativiteten – og omvendt. Kreative sysler er ligeledes godt for fantasien. Derfor er dette materiale særligt kreativt tilrettelagt, og det er velegnet til brug tværfagligt i sammenhæng med billedkunst og andre kreative fag. 

Desuden findes hjemmeøvelser til at styrke fantasien. Brug eventuelt disse som oplæg til fællessnak på klassen dagen efter. 

Lille Mille og Rebet i Træet er inddelt i 4 højtlæsningskapitler, og man kan med fordel bruge bogen som tema, hvor I indledningsvist læser et kapitel højt fra bogen og dernæst arbejder med den. 

Materialet styrker: Sociale kompetencer. Troen på sig selv. Fantasi. Kreativitet.

Om bogen:

En dag sker noget trist. Mille mister sin fantasi og glemmer, hvordan man leger. Nu keder hun sig gevaldigt. Men Mille har meget at lære. Hun ved ikke, at når man keder sig, bliver der plads til fantasi.

Heldigvis får hun besøg af Hr. Reb, som tager hende ud på en magisk rejse for at hjælpe hende med at finde fantasien igen. Mille skal lære at tro på Hr. Reb – og på sig selv.

Lille Mille og rebet i træet er en smuk fortælling om at bevare legen så længe som muligt og turde tro på de fantastiske historier,  der gør legen levende.

Forfatter og illustrator Charlotte T. Frobenius væver det vigtige budskab ind i en magisk rejse, som hun illustrerer med skønne tegninger. Bogen, der henvender sig til de 3-6-årige børn, er inddelt i små højtlæsningskapitler og kan også streames som lydbog.

”Gab,” sukkede Mille. ”Jeg er så træt af at kede mig, at jeg tror, at selv min kedsomhed keder sig.”

Betalingskort
Menu
Shop