Die Asta

Indrømmet blankt! Der er enkelte piger i mine klasser, som endnu ikke har historie som deres yndlingsfag. “Det handler altid om mænd og krig”, sagde en pige fra 8.b. til mig engang. Og hun har måske lidt ret. En undersøgelse af de 101 navngivne statuer i København viste i hvert fald, at blot fem af disse var kvinder og i provinsen er tallene endnu mere kønsmæssigt skævt.

Denne undersøgelse berøres til sidst i mit lille skriv om Danmarks første internationale filmstjerne, Asta Nielsen. Selvom hun voksende op i fattige kår, blev hun datidens største diva. Hun var influencer og et brand før de ord var opfundet.

Hæftet og de tilhørende opgaver er tiltænkt 7.-9. klassetrin. Det kan bl.a. bruges i forbindelse med samtaler om kønsroller, kanonpunktet “Kvindernes valgret” eller som et luksus-vikarmateriale. Til hæftet findes også et lærerark med links og supplerende baggrundsviden.

Normal pris:

0  kr

Materialet indeholder:

  • 9 siders elevhæfte, inkl. opgave og lærerark. 

Jeg hedder Lars A. Haakonsen. Tilbage i starten af dette årtusind blev jeg uddannet lærer fra Hjørring Seminarium. Historiefaget blev min skæbne og jeg har efterhånden undervist på alle klassetrin, ligesom jeg i 2014 deltog i udarbejdelsen af Fælles Mål for faget. I dag underviser jeg på Sindal Skole og arbejder som pædagogisk konsulent på Center for Undervisning i Hjørring.

Du kan se flere opgaver til din historieundervisning på http://www.historiefidusen.dk

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt
i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.

Betalingskort
Menu
Shop