Stratego er et sikkert hit i den aktive undervisning. Eleverne har med stor sandsynlighed prøvet at lege Stratego med de rigtige roller fra brætspillet. Derfor er det hurtigt at komme i gang. Har eleverne spillet før, vil jeg foreslå, at du tager udgangspunkt i de regler, eleverne er vant til at spille med. Måske de endda har et forslag til en afgrænsning af banen. Eleverne skal fange og udfordre hinanden, hvis de tror, at deres kort kan vinde over den andens. I Stratego afgøres dette af soldatens rang. I Tidslinjestratego afgøres det af tidslinjen: Den tidligste historiske periode vinder! Jægerstenalderen slår altså alle andre perioder. Tidslinjestratego er en super god måde at træne tidsperioderne. Spillet kan med fordel bruges flere gange af samme klasse. Legen indgår desuden i materialet Vikar i historie for 3. – 4. klassetrin.
Materialet indeholder:
- 40 kort
- Vejledning