Hvordan hjælper vi børn med at udvikle en kærlighed til kunst, poesi og klassisk musik?
Charlotte Mason mente, at børn ikke først og fremmest skal lære om kunst – de skal møde den. De skal have lov til at betragte et maleri, lytte til et musikstykke eller høre et digt uden lange forklaringer. Gennem gentagne møder vokser fortroligheden, og med tiden også glæden ved det sande, det gode og det smukke.
Målet er ikke at analysere værkerne, men at give børnene mulighed for at møde stor kunst, smuk poesi og klassisk musik – og opdage, at de har noget at sige til os.
Det er tanken bag Opdag kunsten.
I Efterår finder du 22 sider med:
- 6 malerier
- 6 digte
- 6 klassiske musikstykker
- En introduktion til metoden
- Konkrete idéer og spørgsmål, der hjælper børnene med at iagttage, lytte og genfortælle.
Materialet kan bruges i hjemmet, i friskolen eller i anden undervisning. Det kan bruges med alle aldre og kræver ingen særlige forkundskaber. Du skal blot være villig til at gå på opdagelse sammen med børnene.

