Minlærings grammatikjulekalender til engelsk består af 24 grammatikopgaver med et specifikt grammatisk fokus for hver dag. Eleverne tilgår materialet på www.merrychristmas.nu, hvor de kan åbne lågen med dagens opgaver. Her finder eleverne de videoklip, billeder mv., de skal bruge, og derudover får læreren et samlet dokument med alle opgavevejledninger, teoriforklaringer og tekster, så der er mulighed for at printe materialet til eleverne. Tematisk er alle opgaverne relateret til jul i engelsktalende lande, og materialerne er primært kendte julesange og klip fra julefilm, som de fleste elever vil kende på forhånd. På den måde serveres grammatikken i en tilgængelig, underholdende form. Formålet er at give eleverne mestringsoplevelser med grammatik, så derfor er opgavernes rækkefølge bygget op over en naturlig progression. Derudover får eleverne hver dag en forklaring på lige præcis de grammatiske regler, de skal bruge i opgaven, så på den måde forventes det ikke, at eleverne har arbejdet med alle emnerne på forhånd.