Godmorgen & farvel

70,00 kr

Godmorgen & farvel er kort med 42 piktogrammer der kan bruges enten når eleverne kommer om morgenen eller når de skal hjem om eftermiddagen. De er sjovt at kombinere dem med den fil der hedder “Alle dem der … ” på den måde bliver der helt tilfældigt hvem der får lov til at komme ind i klassen først eller gå hjem først. Alle kortene kan printes i enten A4 eller A3

Print selv eller bestil kortene

Du kan vælge selv at printe, klippe og laminere kortene eller bestille dem som trykte kort her på min webshop. De koster 180 kr for et samlet sæt. Ved at bestille den trykte version får du levert de 42 kort i en kraftig kvalitet der er overfladebehandlet så de kan bruges mange gange. Du slipper for at bruge tid på at udarbejde kortene.

Metode

Jeg bruger dem selv når jeg mine 1. og 2. klasser skal hjem. Så står jeg ved døren, hver elev vælger en af de 4 “Godmorgen eller farvel”-kort, der hænger ved døren og vi udfører begge aktiviteten sammen. På den måde får jeg sagt ordenligt farvel hver dag, eleverne øver sig i at vente på tur, har det sjovt og vi får grint sammen.

Hvorfor “Godmorgen & farvel”-kort

Grunden til at jeg har valgt lave dem og bruge dem i min klasse er at jeg gerne vil slutte af på en sjov måde med mine elever, sørge for at alle kommer godt ud af døren, får en fortsat god dag i SFO, går hjem med et smil og får øvet sig i det at tage et valg. Med et valg kommer altid et fravalg. Nogle af aktiviteterne træner også det at vinde eller tabe. Fx sten, saks, papir. Her skal eleven turde at tabe eller vinde over mig. For nogle af mine elever i 1. klasse var det en stor udfordring. Når de elever valgte en af de aktiviteter fejrede vi modet til at vælge det svære valg.

Kombination med “Alle dem der …”

Det er nemt at kombinere mine “Godmorgen og farvel”-kort med de kort der hedder “Alle dem der …” Du trækker et kort fra “Alle dem der…” bunken og så må de elever, der passer på kortet komme op og sige farvel. Det træner ærlighed, evne til at se på sig selv og lytte til en besked.

Materialet indeholder:

  • Vejledning
  • 42 ikoner til at printe ud og hænge op

Jeg lave meget af mit materiale selv. Jeg har hjemmesiden http://www.maikenraagaard.dk Her kan du følge mine nyeste materialer, læse om de foredrag jeg holder og tilmelde dig mit nyhedsbrev. Det sidste udkommer kun når der er noget nyt at fortælle om. Jeg udarbejder kun et materiale hvis det kan bruges i mindst tre forskellige aktiviteter eller til mindst 3 lektioner uden at skulle forberede mig ekstra. Jeg inddrager ofte bevægelse og tværfagligt samarbejde i mine materialer.

Jeg mener at hvis jeg skal printe et materiale ud skal det kunne bruges flere gange og gerne på flere forskellige måder.

Det skal være sjovt at lære og fedt at lave en fejl.

Betalingskort
Menu
Shop