Er mor i køkkenet? Er hunden i stuen?
I materialet ‘Gåder i huset’ placerer spillerne personer og dyr i hver sit hus. Husene er skjult for den anden, og spillerne skiftes til at stille spørgsmål og finde ud af, hvor kortene ligger. Den, der først finder alle den andens kort, vinder.
Spillet giver anledning til at bruge ord for familiemedlemmer, dyr, rum og steder. Undervejs øver I jer i ja/nej-spørgsmål, hvor-spørgsmål, små sætninger og i at lytte og vente på tur.
De billedstøttede sætningsstrimler hjælper med at stille spørgsmål, svare og fortælle. De kan også bruges til små historier om, hvad personerne laver i huset. Der er desuden strimler med han, hun, den og det, med ham og hende samt med sætningen ”Jeg har brug for hjælp”.
Start med få kort og få rum, og tilpas spillet til børnene. Man kan deltage ved at tale, pege eller bruge sit sædvanlige kommunikationshjælpemiddel. Barnet behøver ikke kunne læse for at være med; en voksen kan læse og støtte undervejs.
PDF-FILEN INDEHOLDER
- 17 sider i liggende A4-format.
- Introduktion, printvejledning og spilleregler.
- To husplader: Min familie og Den andens familie.
- Familie- og dyrekort i fem farvevarianter. Hver farveside indeholder to ens sæt med ti billedkort og to kortplader.
- Seks sider med i alt 19 forskellige sætningsstrimler i to ens sæt – ét sæt til hver spiller.
PRAKTISK
Spillet er til to spillere. Print huspladerne på side 5 og 6 to gange. Vælg en farveside med billedkort til hver spiller, og print sætningsstrimlerne én gang. Se den samlede printvejledning på side 3.
Print i 100 % størrelse og kun på den ene side af papiret. Klip kort og strimler ud. Plader og kort kan lamineres.
Dette er et digitalt materiale til print. Du modtager en PDF-fil, ikke et fysisk spil.
FORSLAG TIL MÅLGRUPPE
Børnehave og indskoling samt børn, der har glæde af visuel støtte i sprogaktiviteter. Tilpas antallet af kort og mængden af støtte til deltagerne.
RETTIGHEDSTEKST FRA MATERIALET
© 2026 Voxia · Dansk udgave 1.0 · voxia.fo
Til køberens egen brug. PDF-filen må ikke deles, videresælges eller lægges offentligt ud.


