FISK med vokalforveksling

Spil FISK og træn de mest almindelige vokalforvekslinger på dansk.

Fx venner -Vi siger Æ, men vi skriver E

Læs et ord, hver gang du spiller et kort. Så simpelt er det.

FISK med vokalforvekslinger er et super supplement til den daglige undervisning, i værkstedsundervisning og i særligt tilrettelagt undervisning på små hold.

Normal pris:

49  kr

Dette spil træner de almindelige vokalforvekslinger på dansk.

Forberedelse: Print siderne ud – og klip alle kortene ud.

Sådan spiller I:

Hver spiller får 7 kort. Læg resten af kortene med bagsiden op.

Det gælder om at samle sine stik. Hvert stik består af 4 ord. Det ord, man har, er skrevet med fed over stregen. De ord, der skal samles, står under stregen. Hvert stik er desuden markeret med et symbol i venstre hjørne. Første spiller spørger efter et kort hos den modstander, man tror, sidder med det. Fx ordet venner, hvis modspilleren har kortet, skal det afleveres til spørgeren, og det er spørgerens tur igen. Hvis personen ikke har kortet med ordet, siger personen ”fisk”. Så trækker spørgeren et nyt kort fra bunken, og turen går videre til næste spiller.

Ved hvert stik læses alle ordene og vokalforvekslingen forklares. Fx venner -Vi siger Æ, men vi skriver E

Den spiller, der har flest stik, når bunken er tom, vinder spillet.

God fornøjelse

Materialet indeholder:

  • 32 ordkort
  • Spillevejledning

Vi tror på ALLE børn, og vi tror på, at glade børn lærer bedst.

Derfor finder du sjove og udfordrende læringsspil til danskundervisning i indskoling og mellemtrin hos Læsevejen. Vi har spil til læseudviklingens mange niveauer, og de fleste spil findes i forskellige sværhedsgrader. Dette giver mulighed for at skabe en undervisning, der rammer de enkelte børn og dermed mulighed for at tilpasse og variere alle børnenes læring. Så du kan med fordel vælge et par forskellige, så dine elever kan prøve noget nyt og veksle mellem spillene.

Du kan finde alle vores print selv spil på Læsevejen.dk og en del af dem her på BubbleMinds.
Betaling kan være med kort, MobilePay eller EAN.

God spillelyst

Betalingskort
Menu
Shop