Dansk forløb om overtro

Gratis undervisningsmateriale til Vættebøgerne:

Målgruppe: Mellemtrinnet

Materialet er udarbejdet af Kia Lundsgaard.

Normal pris:

0  kr

Den didaktiske tilgang for materialet til KRABATs Vættebøger er den undersøgende litteraturdidaktik, hvor det er den enkelte elevs egen undersøgelse og faglig interesse og undren til fortællingen, der er i fokus. Opgaverne varierer mellem gruppeøvelser, makkerpar og individuelle opgaver.

Eleverne skal på opdagelse i overtroens gyselige verden, når de læser eller hører én eller flere af fortællingerne. Der er således fokus på både genretræk, overtro, indhold, fortolkning og elevernes egne oplevelser, gennem mundtlighed og personlige erfaringer og stillingtagen.

Opgaverne er udarbejdet på en sådan måde, at de kan benyttes til alle tre bøger, hvilket betyder, at læreren kan vælge at arbejde med en enkelt eller flere af vættebøgerne.

Det anbefales at benytte undervisningsmaterialet i dansk på mellemtrinnet. Man kan med fordel arbejde tværfagligt med historie og kristendomskundskab, hvor middelalderens tro og i særdeleshed overtro blandt landsbyboerne kan være interessant at arbejde med og ikke mindst, hvordan overtro er opstået, og hvordan eleverne hver især oplever overtro i deres hverdag.

Vættebøgerne har det til fælles, at de alle tre arbejder inden for gysergenren. Man ved som læser, via de dramaturgiske greb, at der er noget uhyggeligt, usagt og skræmmende på færde, men det er først i slutningen, at dette uhyggelige – via en vætte – afsløres.

Bøgerne kan købes på forlagets hjemmeside, ligesom de er tilgængelige på E-reolen og kan lånes som oplæsningsbøger på CFU.

Forlaget KRABAT udgiver bøger til børn og unge indenfor genre som fantasy, science fiction, børnekrimier, klimafiktion og gys.

Vores Klodebøger er spændende historier der kan bruges til at tale om FNs Verdensmål og klimaforandringer.

Betalingskort
Menu
Shop