OrdklasseRAP – syng, dans og lær de 11 ordklasser

Normal pris:

10  kr

Måske kender du allerede mine 11 Ordklasseoversigter? Ellers burde du ;o)

For at gøre det nemmere at lære disse 11 forskellige ordklasser har jeg kreeret en lille rap til hver og én af dem. Det er en sjov og hyggelig måde at lære ordklassernes kendetegn udenad, og elevernes fortolkninger vil nok overraske dig, hvis du giver dem frit spil ;o)

Fil 1 er i farver og derfor flottest på skærmen.

Fil 2 er i sort/hvid, så det er nemmere for dig at printe til dine elever (gerne på farvet papir, så det kan være med til at styrke hukommelsen).

Ordklasserne finder du lige her inkl. et arbejdsark.

Jeg har siden 2008 med stor glæde, gejst og skæve vinkler udviklet, undervist med og udgivet materialer, der kobler bevægelse og faglighed. Metoden hedder Sprog & Tal i Bevægelse og er solgt til over 800 skoler i Danmark + brugt på endnu flere, da materialet både har kunnet lånes på mange CFU’er og nu også findes som gratis pdf-filer.

Det helt unikke ved mine aktiviteter er, at du ikke kun får idéer til inddragelse af bevægelse, men får alt det faglige med. Målrettede regnestykker, ord, sætninger og grammatiske vinkler, så du ikke skal bruge energi og tid på at finde 100 udsagnsord på rette niveau frem til en sjov aktivitet, du lige har fundet på nettet. Det faglige indhold kan desuden sagtens bruges til andres eller dine egne lege, spil og bevægelsesidéer inkl. CL-strukturer. Blot én af grundene til, at dette materiale holder i længden ;o)

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.

Min baggrund er bl.a. folkeskolelærer, voksenunderviser, tosprogskoordinator og kursusholder med erfaring fra alle klassetrin og de fleste nationaliteter.

Drømmen var og er stadig at få gejsten tilbage i timerne. For det er der brug for, hvis nogen skal lære noget. Både for eleven og læreren – uanset niveau, baggrund, fysiske rammer og forberedelsestid.

Udover mine mange aktiviteter har jeg skrevet forældreguiden Læsehygge. Bogen retter sig mod børn i 0.-5. kl. og bruges heldigvis også flittigt som inspiration for pædagoger, lærere og børnebibliotekarer, når der skal findes på sjovere måder at fremme læselysten på.

Betalingskort
Menu
Shop