Ordklasser – huskenøgler

Normal pris:

100  kr

Her får du 14 huskenøgler og en forside i dette sæt med alle de 11 ordklasser, som på en enkel måde forklarer eleven, hvilke ting der gør sig gældende for at kende en ordklasse, og hvordan ordklassen evt. bøjes.

På forsiden er alle ordklasserne sat op som klasser i en skole for at skabe et visuelt billede hos eleverne om, at gruppen af ord indenfor en bestemt ordklasse hører sammen som en klasse, da de har fælles træk og opfører sig på samme måde. Vi kalder derfor forsiden for “Ordklassernes hus”.

Det anbefales, at nøglerne klippes ud og lamineres, så de kan holde længere – og de kan også printes i stort format som planche og hænges op i klassen.

Materialet indeholder:

  • Forside: Ordklassernes hus
  • Navneord
  • Egennavne (det anbefales at sætte den på bagsiden af huskenøglen til navneord)
  • Udsagnsord
  • Udsagnordets bøjning (det anbefales at sætte den på bagsiden af huskenøglen til udsagnsord)
  • Tillægsord
  • Tillægsordets bøjning (det anbefales at sætte den på bagsiden af huskenøglen til tillægsord)
  • Biord
  • Kendeord
  • Stedord
  • Forholdsord
  • Bindeord
  • Talord
  • Udråbsord
  • Lydord

Overordnet kalder vi alle vores kort for “Huskenøgler”. “Huskenøglerne” er laminerede kort i et fængende, æstetisk layout med korte, strukturerede informationer på. “Huskenøglerne” hjælper eleverne med at huske, og de skaber overblik over den viden og læring, som gives i undervisningen. Princippet med alle “Huskenøglerne” er, at de løbende sættes i en nøglering, efterhånden som der undervises i stoffet. “Huskenøgle-sættet” er nemt at tilgå for eleverne og noget, som de har lige ved hånden ved opgaver. Det erstatter dermed massevis af løsark, hæfter og dokumenter og kan følge dem gennem hele deres skolegang.

Betalingskort
Menu
Shop