Op Art, gif og QR – et billedkunstprojekt med et digitalt twist – Personlig Licens

Normal pris:

29  kr

Op Art er optisk kunst – altså kunst der leger med synsindtrykket. Kunstretningen opstod i midten af 1950’erne og havde sin storhedstid i 60’erne.

I dette hæfte får du alle mine forberedelsespapirer til at lave et fint forløb om opart, hvor du ud over kunsthistorie og billedproduktion også inddrager gif (minivideo’er/små animationer) og QR (en nem måde til at dele en fil – altså gif’en på).

En gif er en lille video som dette boldbillede.

Som altid har jeg gjort meget ud af at opdele processen i små overskuelige trin – også for dig, der ikke føler dig så hjemme på nettet. Der er detaljeret vejledning med masser af billeder.

Ud over papir og farver/tusser, skal du bruge en telefon/iPad/Tablet til at tage fotografierne på og computere/iPads/Chromebooks eller lign. til at lave gif’erne og QR-koderne. Du skal også bruge et sted at opbevare filerne. Jeg har skrevet billedforklaring til Google Drev og Dropbox, men du kan nemt omsætte det til OneNote eller lign. , hvis det er det du plejer at bruge.

En meget billig udgave til dig, der selv vil eje hæftet.
Den kan du tage med dig, hvis du flytter skole. Du må gerne have hæftet både på dine computere og din tablet, og du må printe den til eget brug – kopisiderne må naturligvis gerne kopieres til din egen undervisning.
Men du må IKKE lave fildeling eller udlevere kopier til dine kollegaer og venner.

Hvis du ønsker at dele hæftet med dine kollegaer på afdelingen, skal du i stedet vælge hæftet med “Afdelingslicens”.

Overhold venligst disse regler, da de er forudsætningen for at sælge hæfterne så billigt.

Lærer, blogger, forfatter, kursusholder og kunstner.

I sit job som lærer er FruBilledkunst/Tina Kejlberg meget optaget, af hvordan man effektivt formidler viden. Det kræver høj faglighed og god struktur. I hæfterne deler hun sin viden, sådan at du også kan komme til at lave fantastiske undervisningsforkøb – uanset om du er ny eller erfaren billedkunstlærer, og uanset om du har linjeuddannelse eller ej.

Det er nemt at finde inspiration til aktiviteter på nettet, men for FruBilledkunst er det vigtig, at man har et mål med det man laver – at eleverne lærer noget. Derfor finder du ingen skabeloner hos hende, men f.eks. tegneguides, der lærer børnene at “angribe” et motiv på en hensigtsmæssig måde. Du lærer, hvordan du skal guide dem gennem optegningen af hovedmotivet, men elevernes billeder bliver fyldt med personlighed. Bagefter giver du dem forskellige forslag til resten af billedet. Det er ikke aktiviteter – det er undervisning.

Betalingskort
Menu
Shop