Læsehygge (E-bog)

Enkle og hjertevarme tips til læsetræningen. En let og overskuelig E-bog til voksne omkring børn, som kæmper med læseglæden. Lille bog, STOR effekt.

Normal pris:

20  kr

Læsehygge er oprindeligt skrevet som en guide til forældre om, hvordan de får den daglige læsetræning gjort hyggelig og udbytterig, så både lysten og træningen tilgodeses.
Er du lærer, kan du bruge bogen som inspiration til læsebånd, læseaktiviteter og læsemarathon ;o) Du kan også give forældrene et enkelt tip med jævne mellemrum, have Læsehygge som et punkt på dagsordenen til forældremødet eller bruge den som et redskab til skolehjem-samtalen.

Her som en opdateret, kort og letlæst e-bog på 27 sider propfyldt med konkrete råd til at (gen-)finde læseglæden og motivationen. Se lille smagsprøve.

Bogen har tydelige og farverige billeder af de mange eksempler med skønne læsere i dagligdags omgivelser og retter sig primært mod forældre til børn i 0.-5. klasse. Det gør, at børnene lettere kan genkende sig selv og også være med til at vælge, hvordan de vil prøve at læse netop dén dag – f.eks. med Lup eller Kikkert, Tjek et skilt, Mellem linjerne, Biblioteksjagt, Gå & læs, Med én stemme, Ord nr. 10, med Læsefolie eller Gæt en handling.

Tjek også miniguide til Hurtiglæsning med 3 enkle tips til at sætte tempoet op uden at gå på kompromis med forståelsen.

Til synshandicappede eller ordblinde findes Læsehygge som både lydbog og punktbog hos Nota.dk.

Klik på billedet for at se kort video med forfatteren:

Læsehygge har gennem tiden inspireret tusindvis af forældre, pædagoger og lærere landet over. Bogen bruges også af børnebibliotekarer, læsevejledere og frivillige på lektiecaféer.
På mange skoler har den fysiske bog endda fungeret som gave til skolestarterforældrene, så deres små poder kom godt fra start.

“Jeg har fået lyst til at snige læsningen ind i hverdagen, når jeg øjner chancen – og de øjeblikke føler jeg nu, at jeg har fået meget bedre forudsætninger for at opdage. Virkelig fedt at blive sporet ind på det allerede her fra 0. klasse!
Og ved du hvad? Der var altså en hel del gange, hvor jeg også blev rørt af den omsorg, empati og mellemmenneskelighed, som denne bogs intentioner bare emmer af. Tusind tak!”
Signe Frydenlund, Bevægelsespædagog og mor til Isak på 6 år

Læs mere om baggrunden for Læsehygge og referencer fra forældre og fagpersoner.

Uddrag fra DBC’s lektørudtalelse:

Anvendelse/målgruppe/niveau: Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn i 6-11 års alderen, men pædagoger og lærere vil muligvis også kunne finde inspiration bl.a. i relation til folkeskolereformens aktivitetstimer og lektiehjælp.

Samlet konklusion: Et godt og relevant initiativ, som kan være med til at dække et stigende forældrebehov om støtte til læseindlæringen.

Jeg har siden 2008 med stor glæde, gejst og skæve vinkler udviklet, undervist med og udgivet materialer, der kobler bevægelse og faglighed. Metoden hedder Sprog & Tal i Bevægelse og er solgt til over 800 skoler i Danmark + brugt på endnu flere, da materialet både har kunnet lånes på mange CFU’er og nu også findes som gratis pdf-filer.

Det helt unikke ved mine aktiviteter er, at du ikke kun får idéer til inddragelse af bevægelse, men får alt det faglige med. Målrettede regnestykker, ord, sætninger og grammatiske vinkler, så du ikke skal bruge energi og tid på at finde 100 udsagnsord på rette niveau frem til en sjov aktivitet, du lige har fundet på nettet. Det faglige indhold kan desuden sagtens bruges til andres eller dine egne lege, spil og bevægelsesidéer inkl. CL-strukturer. Blot én af grundene til, at dette materiale holder i længden ;o)

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.

Min baggrund er bl.a. folkeskolelærer, voksenunderviser, tosprogskoordinator og kursusholder med erfaring fra alle klassetrin og de fleste nationaliteter.

Drømmen var og er stadig at få gejsten tilbage i timerne. For det er der brug for, hvis nogen skal lære noget. Både for eleven og læreren – uanset niveau, baggrund, fysiske rammer og forberedelsestid.

Udover mine mange aktiviteter har jeg skrevet forældreguiden Læsehygge. Bogen retter sig mod børn i 0.-5. kl. og bruges heldigvis også flittigt som inspiration for pædagoger, lærere og børnebibliotekarer, når der skal findes på sjovere måder at fremme læselysten på.

Betalingskort
Menu
Shop