Kluddermors Puslealfabet – vokalerne

Normal pris:

25  kr

Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors ”Røde Serie”, hvor der arbejdes med udviklingen fra legelæser til førlæser. Se ”Kluddermors Læseslange” for et samlet overblik over de 30 trin i læseprocessen fra barnet starter som legelæser til det bliver førlæser og dernæst semifonetisk læser, for til sidst at blive lydbaseret læser. Læseslangen kan downloades gratis hos bubbleminds.dk.

I materialet arbejdes med vokalerne, deres forlydsord og udseende. Eleven skal her øve sig i at genkende de store vokaler og deres lyde.

Målgruppe

Elever som arbejder med det første kendskab til vokalerne, og som har brug for at træne genkendelse af bogstaver og forlyde.  Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde.

Anvendelse

Print ud, laminér og klip brikkerne ud, så hvert bogstav deles i fire dele. Bland alle brikkerne og lad eleven pusle dem på plads.

Materialet indeholder i alt 9 bogstavpuslespil.

Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.

Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.

Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.

Se mere fra Forlaget Kluddermor her:

Forlaget Kluddermors egen hjemmeside: http://www.forlagetkluddermor.com

Du kunne også være interesseret i...

Betalingskort
Menu
Shop