Med Kluddermors Formværksted styrkes barnets matematiske tankegang og øje-hånd koordination. Gennem finmotoriske præcisionsøvelser hjælpes barnet i gang med at genkende, matche og spejle former og mønstre. Materialet henvender sig til indskolingen og specialundervisningen og kan med fordel bruges som et supplement til matematikundervisningen, når det er tid til individuel fordybelse.
Print ud, laminér og klip de forskellige klemmekort og brikker ud. Køb nogle tøjklemmer, et par whiteboardpenne og noget velcro. Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan eleverne evt. bytte indbyrdes og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring. Materialerne kan bruges igen og igen.
Værkstedet består af følgende 11 materialer:
- Form- og Farvematch
- Formblomster
- Formklemmer
- Læringstavler I og II (med både lys og sort baggrund)
- Puslekvadrater I og II
- Mønsterklemmer
- Mønsterrammer
- Geometricirkler
- Spejlkabinet
- Derudover er Kluddermors Basismatematik II vedlagt GRATIS
Kopiering – analogt og digitalt – af dette materiale eller dele deraf er tilladt, forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.