I dette opgavehæfte arbejdes med vokalerne og deres lyde. Eleverne skal lære at skelne mellem de ni vokaler og kunne lydere sig frem til vokalen i et ord, i første omgang via forlydsbestemmelse. Ved på denne måde at træne eleverne i at identificere vokaler i forlyd, kobles de lidt abstrakte lyde på noget langt mere konkret, nemlig kendte ting fra elevernes hverdag.
Opgavehæftet er en del af Forlaget Kluddermors ”Lydkursus”, hvor der arbejdes med udviklingen fra førlæser til semifonetisk læser. Formålet med lydkurset er, at styrke elevernes funktionelle bogstavkendskab. Lydkurset er en serie på i alt fem hæfter, hvor eleverne skal tegne, skrive, klippe og lime sig frem til rimord, sammensatte ord, stavelser, vokaler og konsonanter. Materialet henvender sig til førlæsere og alle ord er illustreret vha. billeder.
Du finder hele Forlaget Kluddermors Lydkursus lige her: https://bubbleminds.dk/produkt/120-ord-og-lydkurset/
Målgruppe
Elever som arbejder med det første kendskab til vokalerne, og som har brug for at træne fonemlyde. Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre elevgrupper med behov for ekstra støtte. Især ordblinde kan have brug for mange øvelser i fonemlyde.
Anvendelse
Print ud i så mange sæt du behøver, sæt papirerne i mapper og du er klar med dit nye materiale. Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan eleverne evt. tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.
Materialet er på 24 sider, heraf 18 opgavesider til kopiering.
Kopiering – analogt og digitalt – af dette materiale eller dele deraf er tilladt, forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm., så gå ind på https://www.forlagetkluddermor.com/gratis-materialer og tilmeld dig maillisten.
Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://bubbleminds.dk/udgivere/forlaget-kluddermor/
Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/
På Instagram: https://www.instagram.com/forlagetkluddermor/
…og på Youtube: