Kluddermors Klyngeklemmer – lydlig opmærksomhed med konsonantklynger

Normal pris:

20  kr

Formål med materialet

Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors ”Grønne Serie”, hvor der arbejdes med udviklingen fra semifonetisk læser til lydbaseret læser. I materialet arbejdes med et udvalg af danske konsonantklynger i forlyd, og ordene er illustreret vha. billeder. Elever, som endnu ikke mestrer kunsten at afkode klynger af konsonanter, kan vha. dette billedmateriale få mulighed for at lydkategorisere og tilegne sig de nødvendige artikulationsfærdigheder.

Målgruppe

Materialet henvender sig til elever i indskolingen, samt special-undervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til lydlig opmærksomhed. Især ordblinde kan have brug for øvelser i lydkategorisering.

Anvendelse

Print ud, laminér og klip de 23 kort ud. Køb nogle tøjklemmer og du er i gang. Definér opgaven for eleven. Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan eleverne evt. bytte indbyrdes og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.

Materialet er på 11 sider, med i alt 23 klemmeopgaver.

Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.

Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.

Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.

Se mere fra Forlaget Kluddermor her:

Forlaget Kluddermors egen hjemmeside: http://www.forlagetkluddermor.com

Du kunne også være interesseret i...

Betalingskort
Menu
Shop