Kluddermors Klemmeopgaver – Rim og forlyde

Normal pris:

20  kr

Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors ”Røde Serie”, hvor der arbejdes med rimordene og den fonologiske opmærksomhed. Elever, som endnu ikke mestrer kunsten at afkode flere fonemer i træk, som f.eks. k-a-t, kan vha. dette billedmateriale få et tidligt indblik i rimord og forlyde.

I materialet arbejdes med et udvalg af danske rimord, som er illustreret vha billeder. Eleven skal altså kun kunne aflæse en række billeder, og kan på denne måde træne rimordene, også som før-læser. Hver opgave har både indlagt en rimøvelse og en forlydsøvelse. F.eks. er der ved billedet af ”kat”, en ”hat” (rimord) og en ”kage” (forlyd). Der er altså to funktioner i kortene, og man vælger selv, hvad der skal fokuseres på. På denne måde kan der let differentieres indenfor samme materiale.

Du kan se alle Forlaget Kluddermors materialer lige her: https://bubbleminds.dk/udgivere/forlaget-kluddermor/

Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/

…og på Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCk4maKwrZGy97RbU3fgyJvg

Vil du på Forlaget Kluddermors mailliste og modtage enten gaver, konkurrencer, inspiration, gode idéer mm. en gang om måneden, så skriv din mailadresse til forlagetkluddermor@gmail.com.

Målgruppe

Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt special-undervisningen, og er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre elevgrupper med behov for ekstra støtte. Især ordblinde kan have brug for mange rimøvelser.

Anvendelse

Print ud, laminér og klip de 18 kort ud. Køb nogle tøjklemmer og du er i gang. Definér opgaven for eleven. Skal han/hun finde rimord eller forlyde? Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Efter opgaverne er løst kan eleverne evt. bytte indbyrdes og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.

Materialet er på 9 sider, heraf 18 klemmekort.

Du kan se et udvalg af Forlaget Kluddermors materialer her:

Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.

Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.

Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.

Se mere fra Forlaget Kluddermor her:

Forlaget Kluddermors egen hjemmeside: http://www.forlagetkluddermor.com

Du kunne også være interesseret i...

Betalingskort
Menu
Shop