★Dette materiale er også med i samlingen “Tabeltræning – stor samling med 18 pakker”★ Det er en vigtig del af strategiarbejdet i indskolingen og på mellemtrinnet, at eleverne arbejder med at automatisere tabellerne. Hvis eleverne har automatiseret gangetabellerne 1-10, så er det en stor hjælp for dem – både indenfor gange men også indenfor andre emner som division, ligninger, funktioner osv. Når tabellerne skal automatiseres er træning, træning, træning vigtig, og det er samtidigt vigtigt at huske at gøre det på varierede måder, så eleverne bliver ved med at være motiverede for faget. I spillet 4 på stribe øver eleverne gangetabeller 3-6. Eleverne skiftes til på tur at spinne på spinneren (med fx papirclips eller en blyant). Herefter regner eleven det gangestykke, som spinneren lander på og farver derefter resultatet på spillepladen. De andre medspillere er med til at kontrollere, at svaret er korrekt. Hvis ikke svaret er korrekt hjælpes alle spillere ad med at finde det korrekte svar, så de hjælpes ad med at blive dygtigere. Vinderen er den der først får 4 på stribe på spillepladen. Du får fire spilleplader – én pr. tabel. Kan spilles igen og igen. Det eneste du skal gøre før du sætter aktiviteten i gang er at udprinte spillepladen og evt. skaffe papirclips (og ellers kan de bruge en blyant til at spinne med, men jeg anbefaler en clip pr. gruppe). Du kan evt. laminere spillepladen, da spillet er sjovt og kan spilles mange gange af eleverne. I stedet for at eleverne farver felterne på spillepladen kan de så sætte centicubes eller lignende på felterne. Også godt til matematikværksteder, da aktiviteten er selvkørende. Hvad får du? En pdf-fil indeholdende:
- 4 ark med spillepladerne til udprint (én spilleplade for hver af 3-6-tabellerne)
- Spilleregler samt forslag til brug af spillet i undervisningen
Hvis du kunne lide dette materiale Hvis du kunne lide dette materiale, så kan du måske også lide mine andre Matematik domino materialer, som også kommer med digitale udgaver:
- “Matematik labyrinter samling af fire pakker med vintertema”, hvor eleverne øver gangetabellerne fra 3-6 i sjove labyrinter – findes også med påsketema
- “Domino Gange 1”, hvor eleverne øver at gange et helt tal med 10.
- “Domino Gange 2”, hvor eleverne øver at gange decimaltal med 10.
Du kan finde det her i min shop på BubbleMinds. Hvis du har spørgsmål til brugen af materialet kan du fange mig på mettedksales@gmail.com