10’er venner spil (sommerudgave)

Normal pris:

8  kr

Her er en sjov måde at øve 10’er venner.

En del af elevernes arbejde med at opnå fleksible regnestrategier indenfor addition er arbejdet med at automatisere fx plus par (talpar) og 10 er venner.  I dette spil 10’er-venner Ræs øver eleverne 10 er venner på en sjov måde. Efter at have slået med terningen rykkes tilsvarende antal felter frem. Herefter regnes regnestykket højt (man skal finde et tal der tilsammen med det andet tal giver 10 – se eksempel i preview af spillepladen under billedgalleriet). De andre medspillere er med til at kontrollere, at svaret er korrekt. Hvis ikke svaret er korrekt hjælpes alle spillere ad med at finde det korrekte svar, så de hjælpes ad med at blive dygtigere. Vinderen er den der først kommer i mål.

Tip: Lad evt. eleverne skrive deres regnestykker med tilhørende svar ned. Dette øver koblingen mellem den mundtlige repræsentation og den skriftlige repræsentation – hvilket øger indlæringen.

Hver spiller skal bruge en spillebrik, og for at gøre det nemt findes der fire baderinge i forskellige farver øverst på spillepladen. Disse kan klippes ud og bruges som spillebrikker. Ellers anbefaler jeg, at I bruger centicubes, ludobrikker eller lignende som brikker.

Print spillepladen ud (find evt brikker, hvis ikke I ønsker at klippe baderingene ud af pladen) og aktiviteten er klar.

Spillet er også en god aktivitet at sende med hjem som lektier. På den måde får forældrene også en god indsigt i strategiarbejdet (som er markant anderledes end den måde, som de arbejdede med addition, da de selv gik i skole), og kan på den måde bedre støtte op om deres barns læring.

Hvad får du?

  • Spilleplade i sommerudgave (3 i forskellige layouts) til udprint (PDF)
  • Spilleregler (PDF)
  • Lærerguide (PDF)

Dette spil findes også i en vinterudgave i min shop på BubbleMinds.

Hvis du kunne lide dette materiale

Hvis du kunne lide dette materiale, så kan du måske også lide mine andre materialer til arbejdet med regnestrategier:

Du kan finde det her i min shop på BubbleMinds.

Hvis du har spørgsmål til brugen af materialet kan du fange mig på mettedksales@gmail.com

 

Lærer og matematikvejleder.

Betalingskort
Menu
Shop