Sprog & Tal i Bevægelse er et gennemarbejdet materiale, som giver dine elever mulighed for at fokusere på én opgave ad gangen, mens de enten fordyber sig ved bordet eller (allerhelst) bruger kroppen som hjælpelærer, når de bevæger sig undervejs. 11 års udvikling blev i 2019 frigivet som gratis pdf-filer, så flest mulige lærere, forældre, børn, unge og voksne kan få glæde af at undervise og lære med gejst, smil og gerne sved på panden. Nye kommer til efterhånden til en yderst fordelagtig pris, så alle fortsat kan være med ;o) Aktiviteterne egner sig til 'almindelig' klasseundervisning, men er også super velegnet til camps, værksteder, specialundervisning, modtageklasser, intensive læringsforløb, gruppearbejde, hjemmeundervisning og selvstændig træning. Jeg håber, du vil få glæde og gavn af den inspiration, jeg har omsat til konkrete aktiviteter. Tak for din interesse og rigtig god arbejdslyst ;o)