Madam Bachs Forlag er et enmandsforlag, som blev oprettet i 2010 på baggrund af mit arbejde som lærer, it- og læsevejleder for børn på alle klassetrin inklusiv børn med særlige behov.
Jeg manglede overskuelige materialer med få opgaver på hver side til matematik og dansk. Derfor begyndte jeg i samarbejde med illustrator, Karin Lindeskov, at fremstille pdf.er til download fra www.madambachsforlag.dk
Arbejdet som læsevejleder har motiveret mig til at fremstille spil og andre materialer, som kan hjælpe børn i læseudviklingen.
Og fra mit mangeårige arbejde på specialområdet, ved jeg at materialerne skal være overskuelige og let tilgængelige.
Siden 2017 er alle pdf.udgivelser flyttet her til Bubbleminds, og samtidig ligger alle downloads på Madam Bachs Forlags hjemmeside.
I 2025 indledte jeg etsamarbejde med Line Baun Christensen fra læringsveje.dk. Vi udgiver her til juli 2026 et sæt med 3 trykte spil til læsestarten.
Følg @Baun&Bach for nærmere beskrivelse af spillene.
